Sikker emballering

Vi gør alt hvad vi kan for at din pakke kommer sikkert frem. Derfor er det også vigtigt, at du emballerer dine pakker forsvarligt.

Hård pakke i PakkeShop

Hårdt indhold = Hård emballage

Anvend altid en kraftig papkasse når du sender en hård vare. Undgå at bruge en, der er slidt efter mange ganges brug eller som har fået fugt. Den vil ikke holde til at blive stablet med andre pakker.

Hvis du skal sende elektronik eller andre skrøbelige varer, anbefaler vi, at du anvender den originale emballage.

Har du ikke den originale emballage, er det vigtigt, at varen sikres i kassen på en måde, så den ikke kan bevæge sig rundt under håndtering og sortering. Vær opmærksom på at indholdet ikke har direkte kontakt med kassens indvendige flader

 
pakke bliver pakket med indre emballage for sikker levering
 

Indre emballage

Specielt ved hårde varer er den indre emballage vigtig, da indholdet ikke må bevæge sig i kassen under transporten. Men den skal også sikre, at flere genstande ikke skader hinanden under transport.

Som hovedregel er bobleplast (gerne med store bobler) eller krympepapir (fx PadPak, WrapPak, FillPak) de bedste valg. Til nøds kan du bruge avispapir - krøl det grundigt og fyld rigeligt omkring alle sider af indholdet (husk bund og sider).

Hvis du sender flydende indhold eller farveholdigt pulver, skal de desuden pakkes ind i en plastpose, inden du lægger varen i papkassen, så de ikke skader andre pakker under transport.

pakker sorteres på depot GLS

Ryste-test

Når du har pakket din din pakke med hårdt indhold sikkert ind, kan du lave Ryste-testen for at tjekke om emballeringen er i orden. Hvis indholdet bevæger sig i kassen, så er det ikke emballeret forsvarligt, og du skal enten finde en kasse der passer bedre til indholdet, eller have mere indre emballage i kassen.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål til hvordan du emballerer dine pakker korrekt. Du kan også læse vores Generelle Betingelser for en mere detaljeret beskrivelse.


 
Blød pakke sorteres på depot
 

Blødt indhold = Blød emballage

Som udgangspunkt kan du anvende en blød emballage (kraftig plastikpose), når du skal sende eller returnere en blød vare, der ikke er særlig stor (fx en bluse eller et par bukser).




Dækning ved skade

Skulle uheldet være ude og din pakke bliver skadet i vores varetægt, så dækker GLS maks. 4.500 kr. pr. pakke, hvis indholdet er forsvarligt og sikkert emballeret.

Den skadede del erstattes

Som udgangspunkt dækker GLS den del, der er blevet skadet i vores varetægt. Hvis GLS har pakken til besigtigelse, vurderer vi også, om pakken kan sendes til modtager eller den bør gå retur til afsender – alt efter hvilken stand indholdet er i.

Udbetaling til afsender

GLS er altid erstatningspligtig overfor afsender af pakken og dermed – i vores system – betaler af transporten. Det betyder, at du som modtager af en skadet vare skal have dit beløb refunderet af afsender. Som modtager må du meget gerne anmelde skaden hos GLS, men det økonomiske mellemværende skal du afgøre med din afsender.

Forsvarligt emballeret

Forudsætningen for at få udbetalt erstatning for en skadet pakke er, at den skal være emballeret til transport i et sorteringsanlæg og i vores distributionsbiler.

Læs mere om sikker og forsvarlig emballering øverst på denne side eller kontakt os for at få vejledning, inden du sender din vare.